Simon Kvamm tager ikke sin meddommers kritik særlig tungt.
Der sprang lidt af en bombe, da Simon Kvamm fredag aften valgte at sende Clara Nedergaard ud af ‘X-Factor’, da hun var havnet i farezonen med Nambahlou, og det fik Thomas Blachman godt og grundigt op i det røde felt, og han var således ikke bleg for at kalde Simon Kvamms beslutning for en håndværksmæssig fejl.
Kritikken fortsatte efter liveshowet, hvilket du kan læse mere om her, men Simon selv tager dog ikke kritikken fra Blachman særlig tungt.
– Jeg kan kun sige, at jeg jo har ét værktøj i min værktøjskasse – nu bliver der talt lidt om at være håndværker og tage håndværksmæssige beslutninger – mit værktøj er jo min mavefornemmelse, og hvad jeg musikalsk bliver ramt af.
– Det gør egentlig ikke så meget. Jeg synes ikke, det er så overraskende, at han blive agiteret og vred og skuffet, forklarer Kvamm, der samtidig sender en lille stikpille tilbage til Blachman.
– Jeg synes, det er helt off at tale om håndværksmæssige beslutninger, når vi taler om musik, så det føler jeg mig ikke ramt af overhovedet, siger Simon, der samtidig understreger, at beslutningen om at sende Clara hjem på ingen måde bunder i taktik.
– På ingen måde. Det er en ren musikalsk overvejelse, som beror på noget, der ikke er i hovedet men i maven.
– Jeg er jo ikke en håndværksmester med 15 års anciennitet erfaring i det her cirkus. Jeg er jo den nye svend, som kommer til, men som forlader sig på sit værktøj, og det har jeg fuldstændig ro i maven omkring, lyder det afslutningsvis fra ‘Nephew’-stjernen.
Mest læste på footy Entertainment.
1. Rikke Gøransson er iskold: Flasher brysterne i fitnesscentret
2. UPS! 25-årige Tessa viser lidt for meget af silikonekasserne frem
3. CL-baneløberens vilde fortid: Løfter op i trøjen og viser ALT frem 4. Helt skørt: Fie Laursen viser sig frem i fuldstændig sindssygt outfit
5.Forbudt for børn: Christel Trubka viser sig frem i vildt fastelavns-kostume