OB har siden Armin Gigovics skifte til FC Midtjylland været på jagt efter en midtbaneerstning, og ham har klubben nu fredag præsenteret.
Således har den fynske fodboldstolthed købt Alen Mustafic i slovakiske Slovan Bratislava, som allerede senere på fredagen kan debutere i en testkamp mod FC Midtjylland.
– Alen har de kvaliteter, vi søgte på 6’er-positionen; han har et stort løbepensum, og han er god til at sætte sine holdkammerater i scene på både kort og lang afstand, siger Björn Wesström, der er fodbolddirektør i OB til klubbens hjemmeside.
Læs også: Officielt: OB henter offensivspiller i Serie A
Aftalen mellem OB og Alen Mustafic løber frem til den 30. juni 2026.