Fanafdelingen i Brøndby har netop sendt julegaver ud til dårligt stillede familier på Vestegnen for cirka 420.000 kroner. Gaverne er kommet via donationer fra fans over alt i landet, og er en del af Fanafdelingens sociale arbejde.
Et af de ord man oftest hører brugt om Brøndby er ‘fællesskab’. Og uanset om der er noget om snakken eller ej, så har Brøndbys Fanafdeling i hvert fald netop gjort en ganske særlig ting i anledning af julen.
Fanafdelingen, der er en sammenslutning af fangrupper og som har en bestyrelsesplads i klubben, har nemlig doneret 350 gaver af en gennemsnitlig værdi på cirka 1.200 kroner til dårligt stillede familier. Det skriver den på Twitter.
https://twitter.com/fanafdelingen/status/1604430014208000000
Alle gaverne blev pakket ind i Brøndby Supports klubhus, Hytten, og arbejdet blev udført af frivillige Brøndby-fans.