Præstationen mod Randers var den dårligste under Neestrups ledelse.
Inden dagens kamp var FC København uden sejr i de seneste tre ligakampe, så det lunede derfor lidt ekstra med en sikker 2-0 sejr over kronjyderne. Jacob Neestrup var dog ikke helt tilfreds, da kampen ifølge ham var den dårligste kamp under hans ledelse.
Sådan lød det cheftræneren efter lørdagens kamp, da han fik lov til at reflektere over præstationen.
– Det var jo en dårlig fodboldkamp. Det må vi beklage. Det er sjovt i det her spil, for det er jo den dårligste offensiv-præstation under mig. Specielt i første halvleg og anden halvleg er heller ikke prangende.
Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK
– Under et forholdsvis stort pres og i en travl tid med mange kampe synes jeg dog, at det er klasse, at vi kan tage over og vinde mod et stærkt fysisk hold, som udfordrer os voldsomt i første halvleg.
– Det, der er det gode ved vores afslutningsspil i dag, er, at de to mål vi laver er noget af det, vi har haft stort fokus på i forhold til at spille chancen større.
I studiet efter kampen blev der joket med, at Neestrup skulle ud købe en kasse øl til spillerne efter kampen, men det afviste han.
Joken kommer på baggrund af en udtalelse fra Neestrup tidligere på måneden, hvor han sagde, at det var slut med øl på vej hjem fra udebanekampe.
Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere
– Jeg synes, at 1-0-målet er et klassemål. Det skulle vi have gjort noget mere af, for der var plads til det. Jeg synes også, at vi fik brugt Cornelius godt som en lang opspilsstation på målet til 2-0, siger Neestrup.
FCK ligger i skrivende stund på Superligaens femteplads, men de kan ryge ud af top-6, når runden er omme.
Københavnerne skal allerede i spil på onsdag, når Dortmund kommer på besøg i Parken.
Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midten