Randers tog lørdag eftermiddag imod FC København, som skulle forsøge at rejse sig efter midtugens nederlag.
Hjemmeholdet jagtede tre vigtige point i toppen af Superligaen, mens københavnerne havde alvorligt brug for tre point i jagten på top-6.
Udeholdet skulle forsøge sig at rejse sig efter tirsdagens nederlag mod Sevilla i Champions League.
Det var da også udeholdet, som kom bedst fra start, og efter seks minutter burde de have været i front. Roony Bardghji blev sendt alene igennem, men Carlgren lavede en fremragende redning.
Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK
Randers lykkedes efterfølgende med at presse FCK højt på banen, og de kom klart bedre med i kampen. Det var dog ikke nogen køn fodboldkamp, som var meget præget af dueller og fejl i indledningen. Randers fik i slutningen af første halvleg en kæmpe chance, da bolden tilfældigt landede foran Lasse Berg Johnsen i det lille felt, men han skovlede bolden over.
FCK indskiftede Andreas Cornelius og William Clem til anden halvleg, og det havde en effekt fra start. De lykkedes med at presse Randers i bund, men Marvin Egho fik en stor chance i den anden ende, men Vavro kom i vejen. Fem minutter inde i anden halvleg kom udeholdet så foran, da Daramy driblede mod baglinjen og sendte bolden indover, hvor Lerager nemt kunne sætte bolden i kassen.
Det var et forvandlet FCK-hold til anden halvleg, og især indskiftningen af Cornelius havde en positiv effekt.
Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere
Efter 70 minutter blev stillingen så 2-0, og denne gang var det Daramy, som kom på måltavlen. En masse små kombinationer mellem Cornelius, Daramy og Lerager ender med en tværpasning fra Lerager, som kantspilleren nemt kunne sætte i kassen.
Udekampen i Randers gav også comeback til Rasmus Falk i det sidste kvarter, hvor FCK stillede sig lidt længere tilbage og forsvarede.
Det endte med en sikker 2-0 sejr til løverne, som dermed rykker op på femtepladsen.
Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midten