Mariam kom slemt til skade i aftenens Robinson-afsnit, og nu forklarer hun om den voldsomme episode.
Robinson-deltageren kommer slemt til skade i aftenens afsnit, og hun bliver derfor kørt på hospitalet. Skaden er så alvorlig, at hun ikke kan fortsætte i ekspeditionen. Nu forklarer hun, hvad der skete efterfølgede.
– Jeg ser, lige inden dysten starter, at der hvor jeg står, er sandet lidt ujævnt. Jeg beder Kia om at rykke lidt til højre, men i kampens hede løber jeg direkte mod det sted, der er ujævnt og ender ud i, at jeg får vredet min højre fod om på højre side og får væltet min tunge krop om på venstre side, og så hører jeg et knæk, fortæller Mariam og tilføjer:
– Jeg har aldrig brækket noget før, så da jeg hører lyden, så ved jeg, hvad udfaldet er, og at jeg desværre skal forlade ekspeditionen. Det er derfor jeg banker ned i jorden og skriger.
Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK
Mariam bliver tilset af læger og sygeplejersker, som bærer hende ud på en båre.
– Desværre regner det så meget, og bølgerne er aggressive, så jeg nærmest hopper rundt, mens jeg ligger i båden. Samtidig skulle mit knæ forholdes i ro, og det var rigtig svært, jeg kunne virkelig mærke smerterne ekstrem meget.
Hun bliver herefter kørt hen på det nærmeste hospital, hvor de kan konstatere, at hun har pådraget sig et brud i knæet.
– Her bliver jeg indlagt, og de begynder at sætte gips på som det første, da de lige skal finde ud af, om jeg skal hjem til Danmark eller opereres i Malaysia. Jeg var selv mest tryg ved at blive opereret i Danmark, så jeg vælger efter et par dage at tage flyveren hjem til Danmark, fortæller Mariam.
Hendes mand valgte at rejse til Malaysia for at hente hende hjem, og det var en luksuriøs tur hjem til Danmark.
Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere
– Vi får flybilletter hjem på første klasse, fordi mit knæ skulle holdes oppe, fortæller Mariam.
På trods af den voldsomme skade, så fortryder hun på ingen måde den oplevelse, som hun har fået ved at deltage i programmet.
– Jeg er så stolt af mig selv over, at jeg gjorde det. Jeg vil normalt ikke associere mig selv med ‘Robinson’, når man ser min kropsbygning. Men jeg gjorde det, og jeg er så glad for, at jeg ikke kun fik en mega fed oplevelse, men også nogle gode venner, der er mega seje, fortæller Mariam, der håber at kunne inspirere andre kvinder med lidt ekstra kilo på kroppen samt kvinder med anden etnisk baggrund.
Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midten