Der er vigtige point på spil søndag aften, når begge hold jagter top-6.
Brøndby har søndag taget turen til Århus for anden gang i denne uge, hvor de skal forsøge at rejse sig efter midtugens pokalexit.
Der var inden kampen lagt op til en hektisk kamp, da begge hold jagtede vigtige point.
Det blev eksemplificeret i kampens første minut, da Mathias Greve og Kevin Yakob bragede hovederne sammen, hvor det gik værst udover Greve, men begge spillere kunne heldigvis fortsætte.
Det var ellers en meget lige start, hvor AGF dog var en smule mere på bolden, og de nærmede sig også Brøndby-målet et par gange i kampens indledning.
Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK
Tilskuerne på Ceres Park skulle heller ikke vente længe på en scoring, da den nye mand i startopstillingen, Jelle Duin, scorede til 1-0. En nem scoring for angriberen, som blot skulle glide bolden i mål efter oplæg af Bisseck.
Det mål var med til at skifte momentum i kampen, da udeholdet efterfølgende tog initiativet i kampen, hvor de dog havde svært ved at spille sig igennem til de helt store chancer.
Det ændrede sig dog efter en halv time, da Ohi Omoijuanfo fik en friløber, men han sparkede lige på Jesper Hansen. Returbolden endte dog lige hos angriberen, som måtte se sit forsøg blive blokeret.
Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere
AGF har ikke villet meget fremad banen siden deres scoring, men det er heller ikke mange chancer, som Brøndby får produceret.
Det er generelt en kamp i et højt tempo, hvor der bliver gået til stålet i duellerne.
Jelle Duin sendte endnu engang bolden i kassen, men scoringen blev korrekt annulleret for offside, og kort efter tog Bisseck endnu en tur med frem, men afslutningen gik tæt forbi.
Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midten