Manchester Citys manager Pep Guardiola sender roser efter Thomas Franks Brentford.
Manchester City hentede onsdag aften endnu en sejr, da de slog oprykkerne fra Brentford med 0-1 på udebane på en scoring af Phil Foden i det 17. minut.
Pep Guardiola stod efter opgøret klar med store roser til Brentford, for han mener, at hans mandskab spillede op til deres bedste og havde det svært i flere perioder.
– I forhold til hvordan de spillede, så var det vores bedste præstation. Vi kan ikke spille bedre, når de spiller sådan. De pressede højt og gjorde det svært for os at bygge spillet op, siger Guardiola til BBC.
– Derefter forsvarede de sig dybt, og det gjorde det utroligt svært for os, for de er så organiseret. Du kan ikke finde plads indenom, for der er ingen rum. Når et hold forsvarer sådan, så er det så svært.
Manchester City fører klart Premier League, efter både Liverpool og Chelsea smed point i den netop overståede runde.
SE ALLE MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA 3F SUPERLIGAEN LIGE HER
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER
Læs også: Drømmen lever for Christian Eriksen
Læs også: Brøndby-fans samler flere hundrede tusinder kroner ind til Red Barnet efter helt særlig auktion