Camilla Martins afløser er endelig fundet. Det bliver Signe Vadgaard, som dermed forlader sin Premier League-tjans.
Camilla Martin meldte for nogle uger siden ud, at hun skiftede TV3 Sport ud med TV2 Sport, og derfor har der været en ledig tjans på ‘Onside’, som Jon Pagh og Mads Laudrup skiftevis har taget sig af.
Nu er der dog kommet en fast mand på jobbet. Eller kvinde.
Det bliver nemlig Signe Vadgaard, som fremover skal være vært for ‘Onside’. Dermed forlader hun sit job hos Premier League for samme kanaler.
Læs også: Uhre drømmer om udlandet: Måske ved at være tid
Hovedpersonen selv jubler over at overtage Danmarks førende fodboldmagasin.
– Superligaen er dér, de fleste af os starter i vores kærlighedsforhold til fodbold. Nogle af os har været på stadion som helt små piger og drenge og drømt stort; dét der skal være mig en dag. Det er et kæmpe privilegie at overtage Danmarks længst kørende fodboldmagasin, der gang på gang sætter dagsordenen for dækningen af 3F Superligaen, siger hun til TV3 Sports hjemmeside.
Redaktionschef Benjamin Munk er også glad for, at det bliver Signe Vadgaard, der løfter arven for Camilla Martin.
– Det siger sig selv, at det at være vært for vores superligaflagskib Onside er en kerneopgave i TV3 Sports fodbolddækning. Derfor er jeg også enormt glad for, at vi med Signe Vadgaard får en absolut topvært på posten.
SE ALLE MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA 3F SUPERLIGAEN LIGE HER
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER
Læs også: PL-studiet drøfter Guardiola: Er han verdens bedste træner?
Læs også: Mystik om ung Brøndby-spiller: Hvor er han?
Læs også: Brøndby forbereder bud på angriber
Læs også: Brøndby vs FCK: Her er de mest værdifulde spillere under 25 år