The perfect guide to the casino

PC trumfer igennem: Skipper FCK-favorit til sommer

Peter Christiansen står foran en travl sommer, og det ser ud til, at den nyslåede FC København-sportschef har truffet en beslutning om Mathias ‘Zanka’ Jørgensens fremtid.

FC København hentede Mathias Zanka tilbage til klubben på en lejeaftale forud for den kommende sæson, og det var et skifte, der skabte genlyd i fodbolddanmark.

Den danske stopper, der blev hentet i Fenerbahce, har dog ikke været nogen udpræget succes i FC København, og han blev henvist til bænken mandag mod Randers.

Med lejekontraktens udløb til efter sæsonen og den nuværende rolle som FC København-reserve, er fremtiden uvis for den tidligere landsholdsspiller.

B.T. fortæller nu i deres transferpodcast, at det ser ud til, at der er truffet en beslutning om hans fremtid.

Peter Christiansen har i samråd med Jess Thorup besluttet at slippe Mathias ‘Zanka’ Jørgensen til sommer.

– Jeg hører, at FC København ikke kommer til at give ‘Zanka’ en permanent kontrakt. Han er en meget dyr herre, siger en af journalisterne i podcasten.

Derfor vender han snuden mod Tyrkiet, hvor han ejes af Fenerbahce, men den tyrkiske storklub ønsker ikke at have Mathias ‘Zanka’ Jørgensen i truppen.

– Fenerbahce vil ikke have ham tilbage. De vil også af med ham, så det kan nemt blive en sommer, hvor han hverken ender i FCK eller Fenerbahce.

Mathias ‘Zanka’ Jørgensen er 30 år, og han har spillet i FC København over tre omgange. Udenlands har han spillet for blandt andet PSV, Huddersfield og Düsseldorf.

VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: HUSKER DU: Da Viktor Fischer vinkede kækt til OB’s fans efter tilråb!

Læs også: To FCK’ere, PL-stjerner og én fra det nuværende hold: Her er Brøndbys drømme-‘talenthold’

Læs også: Rygte: Topklub vil sprænge transferrekorden – Så mange millioner får Brøndby for ‘Jobbe’

OVERSIGT

Scroll to Top