Nicklas Bendtner får massive roser med på vejen efter sin scoring og assist i 3-0-sejren over Vålerenga.
Mens de danske drenge er til VM i Rusland, spiller Nicklas Bendtner i Eliteserien for Rosenborg, og den danske angriber stortrives.
Han scorede og assisterede i gårsdagens storsejr over Vålerenga, og det afføder stor ros fra cheftræner, Kåre Ingebrigtsen.
– Bendtner betyder enormt meget for ethvert hold. Han har virkelig været en leder for spillergruppen. Det er synd, at han ikke får flere mål end det ene med sig i dag. Han er en klassespiller både under træning og i dag (søndag, red.).
– Fortsætter han som i dag, må jeg låse ham inde, siger Rosenborg-træneren til den norske tv-kanal MAX.
Nicklas Bendtner lægger med sejren pres på Brann i toppen af tabellen.