Paris Saint Germain er klar til at lade Neymar Jr. tage tilbage til Barcelona, skriver Marca tidligt lørdag.
Neymar Jr. kom til Paris SG fra Barcelona sidste sommer, og den brasilianske stjerne har siden taget den franske hovedstad med storm.
Alligevel bliver han rygtet utilfreds med livet i Paris SG, og derfor vil han gerne videre til en anden klub.
Læs også: Rekordtransfer på Heden: Sælger dansker for 34 millioner kroner
Marca beretter, at Paris SG har erkendt, at de ikke kan få brasilianeren til at føle sig hjemme, hvorfor de har tilbudt ham tilbage til Barcelona.
Den spanske storklub missede torsdag købet af Antoine Griezmann, hvorfor det ikke er utænkeligt, at Neymar Jr. kan trække Barcelona-trøjen over hovedet denne sommer.