Man kan godt forstå, hvis Bryan Gaul er en upopulær herre i SV Elversberg.
Forleden fik han nemlig annulleret sin kontrakt med klubben fra den fjerdebedste tyske række, fordi han savner sin kæreste, der er bosat i Los Angeles i solrige Californien. Men blot få dage senere skrev han så kontrakt med FSV Zwickau, der spiller i den tredjebedste række i Tyskland.
Han skal nok håbe på, at de to hold ikke trækker hinanden i pokalturneringen. Eller i så fald huske de tykke benskinner.