Saba Lobjanidze scorede hattrick, da Randers slog SønderjyskE.
Efter OB’s sejr over Lyngby tidligere på dagen, kunne Randers sikre fynboerne førstepladsen i nedrykningsgruppen, hvis de slog gæsterne fra SønderjyskE.
Og det sørgede Saba Lobjanidze for, da han med tre scoringer var den afgørende faktor i kampen.
Randers FC nedlagde gæsterne fra SønderjyskE med 3-0, og sønderjyderne kan dermed ikke længere nå førstepladsen i gruppen, der giver mulighed for at vinde en plads i Europa League-kvalifikationen.