Nicolai Jørgensen og Robin van Persie kom begge på måltavlen, da Feyenoord tog den hollandske pokalturnering.
Sidste sæsons mestre fra Feyenoord har ikke kunnet få det til at spille i ligaen i denne sæson, hvorfor der ventede dem en yderst belejlig mulighed for et trofæ, da de her til aften mødte AZ Alkmaar i den hollandske pokalturnering, KNVB Beker.
Nicolai Jørgensen startede som vanligt inde for Feyenoord blandt andre sammen med veteranen Robin van Persie, og netop de to fik en hovedrolle i opgøret.
Det var nemlig et mål fra hver af de to, der grundlagde sejren på 3-0. Sidste mål blev sat ind af Jens Toornstra.