Alt tyder på, at Riza Durmisi trækker sorteper til VM.
Riza Durmisi var fast mand for Danmark i VM-kvalifikationen, hvor han i alt spillede i otte ud af ti kampe.
Åge Hareide har været stærkt kritisk overfor den tidligere Brøndby-back, som ikke har de fornødne defensive kvaliteter ifølge landstræneren.
Samtidig får han ikke længere spilletid i Real Betis, og ifølge Ekstra Bladet starter han også ude i aftenens kamp mod Chile ligesom han gjorde det mod Panama.
I stedet får Nicolai Boilesen og Jonas Knudsen en plads i venstresiden af forsvaret, og det er en alvorlig streg i regningen for Riza Durmisi, der pludselig ligner en af Åge Hareides sidste valg på venstrebacken.
Danmark starter ifølge Ekstra Bladet således mod Chile.
Kasper Schmeichel – Jens Stryger Larsen, Simon Kjær, Nicolai Boilesen, Jonas Knudsen – Lasse Schøne, Thomas Delaney, Christian Eriksen – Andreas Cornelius, Nicolai Jørgensen, Pione Sisto.