David Beckham vil skabe et stjernespækket mandskab.
David Beckham er i gang med at opbygge et Miami-hold, som skal gøre debut i den bedste amerikanske fodboldrække, MLS, i 2020.
Forberedelserne er i gang, og Daily Mail skriver, at David Beckham vil hente nogle af klodens største navne.
Som cheftræner ønsker han Carlo Ancelotti, som han blev trænet af i Paris Saint Germain, mens han vil bygge holdet op omkring Real Madrid-stjernen, Cristiano Ronaldo.
Også Wayne Rooney er blandt de øverste navne på listen.
Cristiano Ronaldo blev senest kåret som verdens bedste fodboldspiller.