Willy Caballero accepterer sin reserverolle i Chelsea, og derfor bliver han i klubben frem til 2019.
Chelseas Willy Caballero kunne forlade The Blues til sommer, men parterne er blevet enige om at aktivere en option i kontrakten, der betyder, at reservekeeperen bliver på Stamford Bridge i yderligere et år.
Willy Caballero kom til Chelsea i sommeren 2017, og han har været backup for Thibaut Courtois.
Den tidligere Manchester City-keeper har dog stået i både Carabao- og FA Cuppen.