Esbjerg fB-spilleren, Jesper Jørgensen, har valgt at stoppe sin aktive karriere.
Jesper Jørgensen har ikke været i kamp for Esbjerg fB i mange måneder grundet en slem knæskade. Den skade sætter nu en stopper for hans karriere, bekræfter vestjyderne på klubbens hjemmeside.
Læs også: Mahrez: Jeg indstiller karrieren
Jesper Jørgensen trækker nemlig med øjeblikkelig virkning stikket som professionel fodboldspiller.
– Jeg har prøvet alle mulige slags behandlinger mange steder, men jeg må erkende, at knæet ikke længere kan holde til belastningen, og i den sammenhæng vil jeg sige tak til alle dem, der har forsøgt at hjælpe mig, siger Jesper Jørgensen til klubbens hjemmeside.
Ekstra Bladet kædede i sin tid Jesper Jørgensen sammen med Brøndby, hvor han skulle have været en afløser for Stefan Gislason.