Atalanta formåede at komme tilbage fra 0-2 og få point mod Juventus.
Atalanta havde Andreas Cornelius i startopstillingen, da Juventus her til aften kiggede forbi Bergamo. Det blev dog en kort fornøjelse for danskeren, der allerede blev udskiftet efter en halv times spil.
Her havde Atalanta lige reduceret til 1-2, efter at Juve havde bragt sig i front med 2-0 ved Gonzalo Higuain og Federico Bernadeschi.
I anden halvleg lykkedes det så Atalanta at komme på 2-2, og de formåede at sikre sig et enkelt point, da Paulo Dybala brændte straffespark kort før tid.