Peter Ankersens fætter Emil Ankersen har skrevet kontrakt med Esbjerg fB.
Peter Ankersen og Jakob Ankersen fik deres fodboldopdragelser i Esbjerg fB, hvor de udviklede sig til store spillere.
Nu spiller de i henholdsvis FC København og AGF, og den næste i Ankersen-familien banker nu på, for Emil Ankersen har skrevet kontrakt med Esbjerg fB.
Det bekræfter vestjyderne på klubbens hjemmeside.
Emil Ankersen fortæller, at han minder meget om Peter.
Læs også: Ståles vilde transferplan: Ville hente 32-årig landsholdsstjerne
– Jeg ser naturligvis meget op til begge to, og jeg bliver ofte sammenlignet med især Peter, men det er ikke noget jeg går og tænker så meget over. Det er nok mere familien, som synes det er lidt sjovt, afslutter hovedpersonen.