Simon Rossil forlader til vinter Brøndby for at fortsætte karrieren i FC København. Det bekræfter han på sin Instagram.
Simon Rossil er en yderst talentfuld målmand, der i de seneste mange år har stået på mål for Brøndby IF.
Her er den 16-årige keeper dog fortid ved årsskiftet, for han bekræfter på sin Instagram, at han er på plads i FC København.
Den 16-årige keeper var ellers tiltænkt en rolle som første målmand for Brøndbys U/17 Liga-hold, men nu har han foretaget chokskiftet.