Mathias “Zanka” Jørgensen bliver ikke en af FCK’s største salg.
Mathias “Zanka” Jørgensen er anfører i FCK og har gjort det fantastisk i denne sæson, hvilket også har sendt ham tilbage i landsholdsvarmen.
Prisen på den 27-årige forsvarsspiller bliver dog ikke så høj.
Ifølge Bild kommer Zanka til at koste Schalke 04 i omegnen af 15 millioner kroner.
Dermed følger salget af forsvarsspilleren præcis den strategi, som Ståle Solbakken lagde, da klubben sidste år forlængede med Zanka.
– Jeg forventer, at han forlader klubben i 2017. Kontraktforlængelsen betyder, at han får flere penge, og vi får flere penge, når vi sælger ham.
– Det her giver “Zanka” en anden tryghed end sidste gang, hvor han forlod klubben med en korsbåndsskade. Han ved, at han kan spille frit, og at han har kontrakt et år mere, hvis noget skulle gå galt.
– Har man den kvalitet, som “Zanka” har i øjeblikket, er det en fordel ikke at være Bosman-spiller (at kunne skifte klub gratis ved kontraktudløb, red.).
– Der er større prestige for en klub ved at hente “Zanka”, hvis han koster nogle millioner euro. Planen er stadigvæk, at han forlader os i sommeren 2017. Det er utopi at tro, at han spiller her efter det, sagde Solbakken den gang ifølge fyens.dk
Zanka havde et mindre succesfuldt ophold i PSV fra 2012-2014, men har ellers kun spillet for FCK som professionel.
Se også: Brøndby-stjerne har fået elendigt FIFA-kort – nu har Lyngby-spiller fået et, der er meget bedre
BREAKING: FCK’er skifter til Twente
Læs også: Avis: Aubameyang skuffer stort – skifter til denne klub
Se også: Billede: Her er beviset på, at FCK-spiller skal til Twente