Du får her overblikket over de to kampe i Gruppe H.
Gruppe H løb i aftes ind i sin afgørende fase, da Juventus gæstede Sevilla, mens Lyon drog en tur til Zagreb. Sevilla var på førstepladsen inden aftenens opgør, og de lagde fremragende fra land ved at bringe sig foran efter ni minutter, da Nicolas Parejo fornemt flugtede hjemmeholdet i front. Efter 36 minutter fik Sevilla så Franco Vazquez udvist, og det blev endnu værre for spanierne, da Claudio Marchisio udlignede på straffespark i første halvlegs tillægstid. Fem minutter før tid fik Leonardo Bonucci så sikret de stribede fra Torino sejren og de tre point, mens Mario Mandzukic slog sejren fast med sin scoring til 3-1 i tillægstiden.
Lyon skulle bruge en sejr for at holde liv i håbet om videre avancement fra gruppespillet, da de gæstede bundproppen Dinamo Zagreb. De måtte dog vente til et kvarter før tid, før den forløsende scoring kom, og hvem andre end topscorer Alexandre Lacazette stod for den.
De to resultater efterlader Juventus på førstepladsen foran Sevilla, mens Lyon er nummer tre.
Mest læste på footy.dk
1. Ashley Cole har formentlig endt Gerrards karriere: Her er hans rørende undskyldning
2. Blandt Superligaens bedste spillere: Nu er han med for FCK’s reserver
3. Ødegaard på vej til at få perfekt fødselsdagsgave? Tæt på denne klub
4. Suarez med chokafsløring efter sejr over Sevilla: Bliver han mon straffet for denne absurde udtalelse?
5. Billede: Emre Mor er tilbage i København – men han lider ikke af stjernenykker