Vaclav Kadlec forlader FC Midtjylland for at fortsætte hos sin tidligere klub Sparta Prag, der betaler kassen for den tjekkiske landsholdsspiller.
Vaclav Kadlec kom til FC Midtjylland tidligere på året for cirka 15 millioner kroner, men det blev aldrig et lykkeligt ægteskab.
Derfor har FC Midtjylland set sit snit til at komme af med ham – og samtidig tjene en stor skilling på ham ved at sælge ham til Sparta Prag.
Transferen er bekræftet af FC Midtjylland, som menes at få 20 millioner kroner for den tjekkiske landsholdsspiller.
Vaclav Kadlec har spillet i Sparta Prag over to omgange. Fra 2008 til 2013 og igen i år 2015 på en lejeaftale fra Eintracht Frankfurt.
Det tjekkiske vindue lukker først om en uge, hvorfor det var muligt for Sparta Prag at færdiggøre aftalen i dag.
Mest læste på footy.dk
1. Leicester enig med dyr angriber
2. ‘Zanka’ og Pukki havde drabelige dueller – dette siger finnen om det
3. Så meget er FCK’s startopstilling værd vurderet ud fra markedsværdi
4. West Brom overrasker: Henter Spurs-spiller for rekordstort beløb
5. Manchester City-spiller stoppet for spirituskørsel i sin Mercedes – kæresten ringede til politiet