The perfect guide to the casino

Brøndby og FCK kunne ikke finde en vinder mellem sig – 1-1 på Vestegnen.

Brøndby og FCK delte her til eftermiddag, da derbyet endte 1-1. Målscorerne var Andrija Pavlovic og Andrew Hjulsager.

Kampen startede med fuldt blus. FCK blæste til angreb tidligt, og allerede efter 3 minutter lykkedes det de forsvarende danske mestre at få nettet til at blafre. Målscorer Delaney var dog offside, hvorfor målet blev underkendt.

Brøndby skyndte sig at blæse til modangreb, og dette var et fint billede på kampens første 20 minutter der blev spillet i et afsindig højt tempo. Efter 15 minutter fik Toutouh et godt tilbud, da han blev spillet blank på bagerste stolpe. Toutouhs afslutning blev dog afværget af en Brøndby-spiller på stregen.

Som halvlegen skred frem faldt tempoet, og det blev i langt højere en masse slåskampe end flot og etableret spil.

Brøndby var i denne periode især farlige i højresiden hvor Johan Larsson gang på gang kom med i flotte overlaps. Efter 32 minutter blev et sådan overlap næsten omsat til mål, da et Larsson-indlæg ramte Phiri inde foran mål, men afslutningen blev rettet af.

Men vi skulle få mål i første halvleg. For i det sidste minut af første halvleg var FCKs højreback, Peter Ankersen, kommet med i et flot overlap. Denne lagde bolden ind i låget på Andrija Pavlovic der kunne bringe FCK på 1-0 og sejrskurs.

I anden halvleg stillede FCK sig længere tilbage på banen, omend de stadig ikke tillod Brøndby nogle pustepauser. Brøndby var tvunget fremad, men det var primært på de lange og direkte bolde mod bagrummet at man udfordrede FCK.

Brøndbys udligning kom dog ikke efter en lang bold, men fint småspil på kanten af feltet. Bolden blev spillet op på Kamil Wilczek, der med et lille lob lagde bolden op til Brøndbys brandvarme midtbanespiller Andrew Hjulsager. Hjulsager huggede til kuglen, der strøg direkte op i målhjørnet og udlignede dermed til 1-1.

I resten af opgøret blev det forholdsvis taktisk, og det blev dermed ikke til flere mål. Brøndby og FCK deler dermed i porten, hvilket gør, at Brøndby indtager førstepladsen i ligaen mens FCK ligger nummer 2. Begge klubber har 15 points efter 7 kampe.

Footy.dk søger skribenter. Er det noget for dig, eller en du kender?

Mest læste på footy.dk

1. Iskold Zanka: Dette postede han lige efter APOEL-farvel
2. Van der Vaart scorer drømmemål til træning, og han tager det iskoldt
3. Ståle chokerer efter triumf: Sælger denne stjernespiller
4. Boilesen er skiftet til rivalerne fra FCK: Alt dette udtalte han om Brøndby
5. Boilesen stikker til Brøndby efter FCK-skifte

Skriv en kommentar

[wpcode id="735444"]

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top