Teemu Pukki og Brøndby stormede her til aften videre mod SønderjyskE der blev sendt hjem med en sæk. Hele 4-0 blev det til, og to af målene stod finnen for. Se her, hvad han selv havde at sige efter præstationen.
– Det var en god kamp for hele holdet. Det var et godt resultat for os. SønderjyskE var hårde for os sidste sæson, men i dag havde de ikke en chance.
Om sin egen gode målform sagde den ydmyge finne:
– Igen idag var det meget lette mål. Jeg var bare på det rette sted. Det andet mål havde jeg lige et par folk den skulle forbi, men det var også det.
Teemu Pukki har nu allerede scoret 6 mål i sæsonen. Om den præstation siger han:
– De to seneste sæsoner har jeg haft to lange perioder uden mål. Nu prøver jeg bare at blive ved med at score. At der ikke kommer så lange perioder uden mål igen, er det vigtigste.
På spørgsmålet om Pukki også nyder at vise sig frem som målscorer, siger han:
– Selvfølgelig vil man altdi score som angriber. Og det føles fantastisk at være her lige nu. Men vi skal virkelig bare blive ved med at arbejde hårdt. Målscoringsmæssigt og selvtillidsmæssigt er det klart den bedste periode i min tid her.
Teemu Pukki og Brøndby skal op i mod Panathinaikos på torsdag.