Du kan her få oversigten over alle 16-kampene i Premier League.
Premier League blev tidligere i dag skudt i gang, da mestrene fra Leicester højst overraskende trak det korteste strå i opgøret mod oprykkerne fra Hull. Klokken 16 stemplede yderligere 10 hold så ind i sæsonen, og du kan her få overblikket over kampene.
Af kampene skinner opgøret mellem Everton og Tottenham nok mest i øjnene, og i første halvleg af det opgør gav Ross Barkley sin nye træner, Ronald Koeman, den perfekte start i klubben, da han bragte Merseyside-klubben i front. En halv time før tid fik Erik Lamela så bragt balance i regnskabet, da han flot headede udligningen i kassen efter et fornemt indlæg fra Kyle Walker. Tottenham havde et par fine tilbud i anden halvleg, men de formåede ikke at få den prikket i kassen, hvorfor de to hold måtte nøjes med et point hver.
Oprykkerne fra Burnley skulle forsøge at gøre Hull kunsten efter, da de hjemme tog imod Swansea, men det lykkedes ikke for dem. Otte minutter før tid scorede den hollandske midtbanespiller Leroy Fer nemlig kampens eneste mål, hvorfor Svanerne kunne tage hjem til Wales med alle tre point.
Hjemme på Selhurst Park tog Alan Pardews tropper fra Crystal Palace imod West Bromwich, og i en langgaber af format afgjorde Salomon Rondon sagerne, da West Bromwich’ bomstærke angriber scorede det afgørende mål et kvarter før tid.
Oprykkerne fra Middlesbrough fik sig en glimrende start, da de tog imod Stoke. Det spanske nyindkøb Alvaro Negredo stemplede ind med en kasse i første halvleg, men det lykkedes ikke at holde Mark Hughes’ mandskab fra fadet. I anden halvleg slog den schweiziske stjerne Xherdan Shaqiri nemlig til, og så måtte de to hold dele i porten.
Watford har fået ny træner i Walter Mazzari, og det så ud til at han skulle få en glimrende start med en sejr ude over Southampton. Den tidligere Tottenham-spiller Etienne Capoue bragte udeholdet i front efter blot ni minutters spil, men i anden halvleg skaffede Nathan Redmond Saints et enkelt point. Pierre Emile Højbjerg blev skiftet ind efter ti minutters spil i anden halvleg.
Download footy.dk’s app, så du altid får de bedste nyheder på mobilen – Find FOOTY LIVE her.
Footy.dk søger skribenter! Er det noget for dig eller en du kender?
Mest læste på footy.dk
1. Her er beviset: Pogbas forsinkede fly har kurs mod denne by
2. Kan du huske Adriano? Han er nu blevet storkriminel
3. Arsenal enig med offensivstjerne – henter ham for 320 mio. kroner
4. Dette fiktive hold har kostet MINDRE end Pogba
5. Demichelis landet i Barcelona – skriver under om få dage