Brøndby kunne efter 0-0 ved pausen på Island mod Valur øjne et temmelig dårligt udgangspunkt at tage med hjem til Danmark.
Heldigvis fik de blågule åbnet op for sluserne, og kunne efter en sejr på 4-1 tage et rigtig godt udgangspunkt med hjem. Her er hvad træner Alexander Zorniger sagde efterfølgende ifølge brondby.com:
– Fra kampen i aften tager jeg først og fremmest med mig, at vi fik en sejr. Før kampen så jeg resultaterne fra de øvrige Europa League-kampe, og der var en hel del meget tætte resultater. Vi kan tage tilbage til Danmark med en 4-1 sejr på udebane i baggagen, og det kan holdet være tilfredse med. Vi viste gode aktioner i vores offensive spil, især i anden halvleg, men kampen viste også, at vi har meget, vi skal hjem og arbejde med, især i vores defensive spil.
– Vi kontrollerede egentlig kampen fra start, men vi blev for hurtigt fokuserede på vores offensiv og glemte at holde fokus i omstillingerne fra offensiv til defensiv. Det betød, at vi ikke kontrollerede spillet med og uden bold, som vi gerne ville, og selvom vi skabte en portion gode chancer, så skabte Valur også tre-fire chancer i første halvleg. I pausen talte vi derfor om, at vi skulle være mere aggressive og bevægelige i vores spil. Det lykkedes vi bedre med i anden halvleg, og det gjorde udslaget.
Chefen udtrykker derefter, at holdet ikke er i mål endnu, men godt på vej:
– Vi sagde allerede før kampen, at det ikke var helheden af kampen i dag som sådan, vi var interesserede i, men mere de enkelte aktioner i løbet af kampen. Vi så i dag, at vi kan skabe chancer og har gode kreative aktioner, ligesom vi også havde enkelte gode aktioner i defensiven. Men jeg fik også bekræftet, at vi som nævnt stadig har meget at arbejde med hvad angår spillet med og uden bold, ligesom spillernes forståelse for vores spillestil også skal blive bedre.
– Hvis ikke vi får styr på det, så risikerer vi at løbe ind i problemer i Alka Superligaen, men når det så er sagt, så må man ikke glemme, at spillerne kun har trænet det nye system i to-tre uger, så vi er p.t., hvor vi skal være. Vi er på rette vej, men vi er ikke i mål endnu.
Brøndby spiller returkamp den 7. juli, altså på torsdag.
Mest læste på Footy.dk
1.Verdens heldigste mand: Vinder to gange i lotto og er nu nabo til Cristiano Ronaldo
2.Billede: Mon det er efternavnet? Brooklyn Beckham med gigantisk overscoring
3.Landsholdspensioneret Messi: Derfor stopper jeg på landsholdet
4.Galleri: Her er Jonas Kampers lækre kone – Mon han er nervøs efter Kellers skifte?
5.Det skrev Kamper, da Borring smuttede fra Randers – Nu er han holdkammerat med Keller