England leverede en fantastisk første halvleg, men det var ikke nok til tre point.
England og Rusland tørnede her til aften sammen i Gruppe A, hvor Wales tidligere på aftenen havde slået Slovakiet. Englænderne kom blæsende fra start og rullede det ene velsmurte angreb efter det andet ned mod russernes mål. Det udmøntede sig dog ikke i scoring for Three Lions, hvorfor de to hold gik til pause med 0-0.
Russerne kom bedre med i anden halvleg, hvor de også havde et par halve forsøg, mens englænderne havde svært ved at få sat samme pres som i første halvleg.
20 minutter før tid fik Wayne Rooney så en gigantisk mulighed, da en løs bold røg ud til United-anføreren, der dog måtte se sin afslutning prelle af på overliggeren efter en fantastisk redning fra Igor Akinfeev i det russiske mål. Få minutter efter kom forløsningen for englænderne, da Eric Dier blæste et frispark uden for feltet i kassen.
Efterfølgende kom ingen af holdene til de helt store chancer, hvorfor det så ud til, at England skulle køre sejren i land. Vasili Berezutski ville det dog anderledes, da han pandede et indlæg over Joe Hart, mens Denis Glushakov sparkede den det sidste stykke over stregen, så de to hold måtte dele.
Se Diers fremragende kasse her.
Se Glushakovs scoring i tillægstiden her
Mest læste på footy.dk
1. Er det Barbie? FCK-WAG fremviser skræmmende perfekt krop og en gigantisk kavalergang
2. Ses Emre Mor – Nu smadres rekorden for dyreste danske spiller
3. Oversigt: Så mange millioner har Agger tjent i karrieren
4. Gav Emre Mor væk – her er Lyngbys kommentar til hans rekordskifte til Dortmund
5. Cristiano ville score dansk model – nu viser hun sig frem HELT nøgen