Den tidligere engelske landsholdsspiller, Andy Cole, udpeger den bedste angriber, som England har med til EM-slutrunden.
Marcus Rashford, Daniel Sturridge, Jamie Vardy, Harry Kane og Wayne Rooney er alle med til EM for England, og ifølge flere eksperter er det de tre sidstnævnte, der starter inde.
Det mener Andy Cole dog ikke er en god idé. Han mener nemlig, at Daniel Sturridge er den bedste af de fem.
– Han er den bedste angriber ved EM for dem – især hvis han er fit. Jamie Vardy og Harry Kane har spillet storslået, men Daniel Sturridge er den bedste. Ingen tvivl, siger Andy Cole ifølge The Guardian.
Daniel Sturridge har i denne sæson været meget skadesplaget.