Manchester United bekræfter på klubbens hjemmeside, at de er nået til enighed med midtbaneprofil om en ny kontrakt. Stik imod de seneste rygter.
Da José Mourinho blev ansat gik rygterne straks på, at han blandt andet ville skippe Michael Carrick videre. Arsenal blev nævnt som en destination for englænderen, men sådan bliver det ikke.
På Manchester Uniteds hjemmeside fremgår det, at midtbanemanden har forlænget sin kontrakt med et år, så den nu udløber i juni 2017.
Michael Carrick, der er 34 år, kom til Manchester United i juli 2006.