Footys udsendte mødte Daniel Agger efter kampen mod SønderjyskE, og Brøndby-stjernen kom med flere interessante svar! Læs interviewet her:
Hvornår traf du din beslutning?
– Det har været en lang overvejelse. Det har ikke været noget jeg har truffet over natten. Det har været løbende dialog mellem med og Troels. Jeg har selvfølgelig presset den så længe jeg ku’ fordi jeg var i tvivl. Det er meget sjældent jeg er i tvivl, for normalt ved jeg godt hvad jeg vil.
Hvorfor er du kommet til denne beslutning?
– Det er der mange grunde til. Brøndby skal for det første i gang med en ny opbygning, ny træner, nyt system. For mig handler fodbold ikke bare om at spille fodbold. Jeg spiller fodbold for at lave resultater, og det har vi jo ikke gjort. Det sidste halvandet år har vi jo ikke opnået særligt meget. Og det er jeg selvfølgelig skuffet over. I stedet for at skyde med spredhagl, så har jeg kigget på mig selv og set at jeg ikke har nået mit niveau.
På spørgsmålet om Agger er skuffet over tiden i Brøndby siger han:
– Ja. Jeg er skuffet. Selvfølgelig er jeg skuffet. Jeg kom hjem for at vinde. Men når jeg så har sagt det, må jeg også kigge på mig selv. Ærgerlig over at jeg ikke kunne bidrage med mere.
Om spørgsmålet om fremtiden, og hvornår han vil træffe denne beslutning siger Agger:
– Jeg skal hjem og finde ud af om lysten stadigvæk er der. En til to uger måske.
Så inden for 14 dage vil du beslutte dig?
– Ja, det er i hvert fald planen.
Slutteligt slår Agger fast, at han er imponeret over interessen der er for den danske landsholdsanfører i den nuværende situation, men at beslutningen hviler på om han kan finde motivationen hos sig selv for at fortsætte karrieren.
Mest læste på footy.dk
1. Kunne ikke bruges i Brøndby – nu er han på vej til La Liga-klub efter mesterlig sæson
2. Officielt: Barcelona skriver med stjernespiller
3. Douglas Costa skadet – legende erstatter ham i Copa America-truppen
4. Bekræftet: Balotelli vender hjem
5. Medie: Mourinho har allerede hentet sin første forstærkning