Hatem Ben Arfa afslører nu, hvor skidt han blev behandlet i Newcastle.
Den franske kreatør er lige nu en af de mest eftertragtede spillere i verden, da hans kontrakt med Nice udløber efter sæsonen. Det var ikke til at forudse for to år siden, da han blev frosset ud i Newcastle, og nu afslører han selv, hvor skidt han blev behandlet i det nordlige England.
– I 2014 sendte Newcastle mig ned til reserverne i to måneder. Jeg blev kaldt normalt til træning, og jeg klædte om i førsteholdets omklædningsrum, men så skulle jeg arbejde med de unge på nogle fjerntliggende baner, som man måtte gå i lang tid for at komme ud til. Klubben opfandt også en historie, om at jeg havde taget på i vægt for at skade mig, når jeg ikke havde taget på. Jeg følte mig meget ydmyget, men denne episode lærte mig noget om tålmodighed. 6 måneder senere, da min kontrakt med Nice ikke blev godkendt, havde jeg et ønske om at kaste håndklædet i ringen. Men den følelse varede kun i 10 minutter, fordi jeg endnu ikke havde opnået alt det, jeg ønskede. Det var umuligt for mig at slutte sådan, udtaler han i følge Journal du Dimanche.