The perfect guide to the casino

West Ham takkede af på Upton Park med dramatisk sejr over Manchester United

West Ham vandt tirsdag aften med 3-2 på hjemmebane over Manchester United i klubbens sidste hjemmekamp på Upton Park. Diafro Sakho, Michail Antonio og Winston Reid scorede for ‘The Hammers’, mens The Red Devils’ kasser blev sat ind af Anthony Martial.

West Ham spillede tirsdag aften sin sidste kamp på Upton Park, og de mødte her mægtige Manchester United i Premier League. Begge hold havde alt på spil, da begge klubber kæmpede om livsvigtige point til Europa-pladserne.

Hjemmeholdet fra West Ham fik en drømmestart på kampen, da Diafra Sakho centralt for målet sendte kuglen i kassen efter ti minutter. Den stilling holdt til halvleg, men så kom Manchester United også klart bedre med.

Den franske måltyv Anthony Martial scorede nemlig seks minutter inde i anden halvleg, og igen 20 minutter senere var han på spil igen. Han tog et langt løb og krydrede den med en flot afslutning, og så stod det 2-1 til Manchester United.

Bedst som det lignede Manchester United-triumf, trådte Dimitri Payet til. Den franske troldmand leverede to assists mod slutningen. Først til Michail Antonio og dernæst til Winston Reid, og pludselig blev 1-2 forvandlet til 3-2.

Dermed led Manchester Uniteds Champions League-drømme et stort knæk, mens West Ham fik taget en perfekt afsked med deres elskede Upton Park.

Skriv en kommentar

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365