Brøndby IF vandt her til aften 2-1 hjemme mod AGF, selvom de blågule absolut ikke imponerede, trods en mand i overtal i 75 minutter. Målscorerne var Danny Olsen og to gange Kamil Wilczek.
Det var de hvidklædte fra der lagde bedst fra start på Brøndby Stadion. Efter bare 40 sekunder havde århusianerne det første hjørnespark, som Daniel Agger dog fik clearet. Men kort efter kom hjørnespark nummer to, og her blev Brøndby altså straffet. Bolden blev forlænget og fri ved bagerste stang stod Danny Olsen, der kunne pande bolden til udeholdsføring: 0-1!
Herefter tog Brøndby over i initiativ.
Brøndby kom længere frem ad banen, og havde herefter store chancer i flere omgange. Midt i første halvleg brændte det dog rigtigt på foran AGFs mål, og slutteligt måtte Duncan afværge et forsøg ved at tage armen til brug på målstregen. Det blev takseret til et rødt kort og straffespark til Brøndby. Dette skulle Daniel Agger forsøge at eksekvere til mål, men skød på sammenføjningen.
Målet kom dog lidt senere i første halvleg. Teemu Pukki forsøgte noget optimistisk fra kanten af feltet, og denne blev rettet af Kamil Wilczek til udligning 1-1. Brøndby pressede på resten af halvlegen, men uden held. De to hold kunne således gå til pause med stillingen 1-1.
Anden halvleg begyndte som første halvleg sluttede. AGF var tydeligt pressede af kun at være 10 mand på banen, og blev trykket tilbage på egen banehalvdel. Det kneb dog gevaldigt med den sidste skarphed for de blågule, der gang på gang måtte erkende, at det var “ligeved og næsten”. Store chancer tilfaldt dog Agger og Johan Larsson, som begge afsluttede tæt forbi mål.
Men pludselig kom forløsningen for det hårdt prøvede hjemmepublikum. Et indlæg blev slået ind fra højre, og her stod Johan Elmander forholdsvist fri, og kunne stange kuglen mod modsatte stolpe. Den ramte dog opstanderen, men røg ud til Kamil Wilczek der således kunne score sit mål nummer to i kampen. 2-1 til hjemmeholdet.
Herefter kom AGF længere frem på banen, men det var tydeligt at de var meget sårbare på omstillinger. Efter 80 minutter bankede Pukki således bolden på overliggeren, og kunne dér have lukket kampen endeligt.
Brøndby havde optræk til mange chancer, men i stedet var det AGF der var tæt på næste gang. I det 87 minut fik Kim Aabech nemlig en stor mulighed, da pludselig stod fri i Brøndby-feltet, men han måtte se hans afslutning blive blokeret lige foran Frederik Rønnows mål.
Tættere på kom AGF dog ikke og Brøndby vinder dermed 2-1 hjemme!
Mest læste på footy.dk
1. Bashkim tyrede tilskuer i hovedet – nu har han sendt hende denne flotte gave
2. Afsløring: Vardy svinede dommer efter udvisning – dette blev der råbt
3. Hvem vinder La Liga? Se oddsene fra Danske Spil her
4. Liverpool-profil: Jeg er meget taknemmelig for Guardiolas ærlighed
5. Fabregas afslører: Sådan snød Xavi mig til at skifte fra Arsenal