Bayern sendte her til aften Juventus ud af Champions League efter forlænget spilletid.
Juventus skulle her til aften en tur til Allianz Arena i München for at krydse klinger med Bayern. Første opgør i Torino var endt 2-2.
Efter blot seks minutters spil gik det galt for Bayern, da Manuel Neuer kom forkert ud til en bold, som Paul Pogba derfor kunne sende i et tomt mål. Juventus fortsatte ufortrødent og efter en halv times spil kom de foran 2-0. Alvaro Morata satte hele Bayern-forsvaret til vægs med sit løb, før han lagde den til rette for Juan Cuadrado, der lavede en skudfinte og sikkert sparkede bolden i kassen.
Med 20 minutter igen bragte Robert Lewandowski spænding tilbage i kampen, da han headede et indlæg fra Douglas Costa i kassen fra tæt hold.
Begge hold var tæt på at komme yderligere på scoringstavlen men godt målmandsspil i begge ender så ud til at forhindre flere scoringer, men så dukkede Thomas Müller op i tillægstiden. Juve tabte bolden, Coman lagde bolden ind i panden på Müller, og så stod der pludselig 2-2. Kampen skulle derfor i forlænget spilletid.
Her skete der ikke noget nævneværdigt i første halvleg, men kort inde i anden halvleg slog Bayern til. Indskiftede Thiago spillede bande med en medspiller og sparkede så sikkert bolden i kassen langs græsset. Blot minuttet senere slog Bayern kontra, Juve-ejede Kingsley Coman tog et par træk uden for feltet og krøllede så bolden i kassen til 4-2.
Få minutter før slutfløjtet brændte Juve to kæmpechancer. Først var det Mandzukic, der sparkede et indlæg fra Pogba lige på Neuer, mens Stefano Sturaro missede returen på det skammeligste, hvilket blev kampens sidste højdepunkt.
Derfor kunne Bayern trække sig ud af dramaet med en sejr og videre avancement.
Mest læste på footy.dk
1.Brøndby-spiller har gjort det igen – se hendes nye numsebillede her
2.Real Madrid-spiller indrømmer, at han er færdig i klubben – se hvem her
3.Utrolig statistik: Denne stjerne må undvære trofæ for første gang i 7 år
4.Er det en joke? Se fansenes reaktion på Spaniens nye spillertrøje
5.Debuterede for Liverpool som 18-årig – nu spiller han i ungarsk bundklub