Jess Thorup var ikke tilfreds med det ene point i aftenens kamp i mod OB. Han udtaler her efter kampen at man havde sat sig for at tage fra Odense med 3 point og er nu bare sur og skuffet.
– Jeg er sur og skuffet, fordi vi havde en god tro på at vi skulle ud og have en god afslutning på dette efterår og det skulle starte i Odense og det gjorde det ikke. Og et eller andet sted er vi vel heldige med overhovedet at stå med ét. Nu har vi fire vigtige kampe to i Europa og to i ligaen, og der skal helt andre boller på suppen.
Adspurgt om han føler de taber to point eller om Midtjylland her til aften vandt ét svarer Thorup:
– Som udgangspunkt taber vi jo to, men som kampen udvikler sig så vinder vi ét.
– Jeg er mest skuffet over at vi ikke får lagt det pres på OB som vi gerne ville. Folk står og kigger lidt og reagerer først når bolden er spillet. OB vinder om ikke duellerne, så i hvert fald andenboldene. I anden halvleg gør vi det vi gerne vil, men det udmønter sig ikke i store nok chancer.
Rasmus Falk spillede igen igen en god kamp, og om hans præstation sagde Thorup:
– Rasmus er en god spiller. Og det vidste vi godt. Vi har dog ikke brugt særligt meget tid på nogen fra modstanderholdet, men vi vidste godt, at hvis vi kunne holde styr på Rasmus så var vi nået langt.
Mest læste på footy.dk
1. Voldsomt frækt galleri: Her er den 19-årige danske model, der dater Cristiano Ronaldo
2. Vanvittigt: Disse to brødre lever af odds – har vundet 4 millioner på halvandet år
3. ‘Fodboldtossen’ der smadrede Sverige-kampen i ’07: Her er jeg i dag
4. Brasiliansk stjerne: Det er min drøm at spille for Chelsea
5. Billede: Sådan ser der ud i VIP-logen på San Siro