FC Barcelona løb her til aften ind i et choknederlag i det første opgør i Super Cup’en, da Athletic Bilbao vandt med hele 4-0 på San Mamés.
FC Barcelona var her til aften en tur i Bilbao, hvor Athletic ventede i første opgør af den spanske Super Cup. Luis Enrique havde valgt at stille med flere reserver, og det kostede for det så sejrsvante hold. Efter 13 minutter kom Marc-André ter Stegen ud af feltet for at heade en bold væk. Han fik den godt nok headet langt op i banen, men her tæmmede Mikel San José den, hvorefter han flot tordnede bolden i nettet. Dermed førte Athletic Bilbao efter en første halvleg, hvor Barca ikke havde haft mange muligheder.
De lagde bedre fra land i anden halvleg, men det gik galt igen blot syv minutter inde i halvlegen, da Aritz Aduriz flot pandede et indlæg i kassen. Aduriz gjorde ondt til værre for Barca efter en times spil, da han udnyttede elendigt forsvarsspil fra Dani Alves til at sparke bolden i kassen og score sit andet mål.
Aduriz fik også sit hattrick, da Dani Alves fuldførte en elendig aften for hans vedkommende ved at lave straffespark. Aduriz eksekverede sikkert, og så var Athletic foran 4-0.
Der blev ikke scoret yderligere, og dermed blev et noget groggy Barca-mandskab sendt hjem med noget af et nederlag før returkampen på mandag.
Du kan se scoringerne herunder.
Mest læste på Footy.dk
1. Afsløring: Chelsea-stjerne anklaget for affære med denne lækre model
2. Vildt: Tidligere Superliga-topscorer gjorde comeback for serieklub
3. Medie: Mourinho straffer nu Chelseas kvindelige fysioterapeut efter Swansea-kamp
4. Medie: Overraskende klub har lavet et uofficielt bud på Zlatan
5. Avis: FCK har allerede den næste Amartey klar