Vi har kigget på de bedste og værste præstationer i kampen mellem AaB og FC Midtjylland. Se dem her.
Bedst for AaB
Thomas Enevoldsen – Spillede i dag positionen som angriber, hvorfra han klart var AaB’s farligste mand. Han stod for de første tre gode afslutninger i kampen, hvor den sidste blev krøllet i hjørnet.
Kasper Pedersen – Den unge AaB-forsvarer stod over for en stor opgave, da han skulle håndtere den formstærke Martin Pusic. Det lykkedes dog helt fremragende for Kasper Pedersen, som flot pakkede Superligaens topscorer ind. Derudover var den unge forsvarsspiller i mange situationer overraskende kølig i sin boldomgang.
Værst for AaB
Frederik Børsting – Den unge AaB’er havde ikke en god kamp på sin position på venstrekanten. Sparkede flere gange ved siden af bolden ligesom han var manden bag flere tvivlsomme clearinger. Blev udskiftet tidligt i anden halvleg.
Bedst for FCM
Kristian Bach Bak – FC Midtjyllands anfører holder bare et højt niveau, hvilket han også viste i dagens kamp, hvor han var bedste FCM-spiller.
Jakob Poulsen – Når man scorer to mål kan man ikke undgå at gøre sig positivt bemærket. Det sidste var heldigt, men det første var en ren perle fra landsholdsspilleren.
Værst for FCM
Martin Pusic – Superligaens topscorer har banket mål ind for FC Midtjylland siden han kom til fra Esbjerg i januar. Det formåede han dog ikke i dag, og generelt var østrigeren en skygge af sig selv.
Mest læste på Footy.dk
1. Billede: Hvad laver Arsenal-profil her?
2. Top 5: De mest overvurderede spillere i Premier League
3. Avis: Chelsea vil bruge enorme 630 millioner kroner på denne spanske duo
4. Zangenberg: I sengen med Bendtner er bedre end enhver natklub
5. Dagens bet: Arsenal-sejr