Quincy Antipas var kampens store oplevelse, da oprykkerne slog Esbjerg med 3-1.
I fuld sol og på en fremragende plæne tog oprykkerne fra Hobro hjemme på DS Arena i mod Esbjerg, som senest fik uafgjort i mod førerholdet FC Midtjylland. Gæsterne fra Esbjerg jagtede en sejr for dermed, at kunne tage det sidste afgørende nøk væk fra nedrykningsstregen, mens Hobro med en sejr kunne spille sig et enkelt point fra Brøndbys bronzegivende tredjeplads.
Det var Esbjerg, som kom bedst fra start, hvilket udmøntede sig i en kasse efter blot tolv minutters spil. Det var den lejede svensker Daniel Larsson, som stod for scoringen. Ti minutter senere gik det dog for alvor galt for Esbjerg, da Hobro på blot et par minutter både fik udlignet ved Quincy Antipas og endda også fik bragt sig i front ved topscorer Mads Hvilsom, som smukt krøllede den i nettet til pauseføring for hjemmeholdet.
Efter pausen kom Esbjerg fint ud, og Kevin Mensah blev også sent i gennem til en friløber, som den tidligere Viborg-spiller dog brændte. Nogle hektiske minutter afgjorde kampen, hvor Esbjerg først blev snydt for et straffespark, hvorefter Quincy Antipas scorede sit andet mål i kampen, da han flot trak ind i banen og afsluttede med venstrebenet. Kort efter fik Esbjergs Erik Friberg rødt kort, da han sparkede ud efter Jonas Damborg. Esbjerg formåede ikke at lægge et tryk, hvorfor Hobro sejrede med 3-1.
Mest læste på footy.dk
1. Top 5: De lækreste kvindelige fodboldspillere
2. Uro i Madrid – Ødegaard er meget upopulær i Castilla
3. Top 10: Spillere der er ovre deres storhedstid
4. Medie: Manchester City sparker Pellegrini og ansætter tidligere Liverpool- og Chelsea-manager
5. Video: Real Madrid-stjerne har hund på størrelse med en løve