Pep Guardiola er ydmyg foran et hårdt program for Bayern München. Han vil samtidig ikke tage prædikatet som “verdens bedste” på sig.
Pep Guardiola svarede i dag på spørgsmål på et pressemøde. Samtidig kom der et interessant svar på hvorvidt Pep ser sig selv som verdens bedste:
– Jeg er ikke den bedste træner i verden. Jeg er blot her for at hjælpe spillerne, og jeg er meget motiveret. Jeg føler for alvor, at spillerne stoler på mig samt omvendt. Jeg går lige nu igennem den mest vanskelige periode, der har været, siden jeg ankom til klubben.
– De næste måneder bliver en enorm udfordring for mig. Især april bliver helt afgørende, hvor spillerne må forstå, at endnu mere er på spil. Vinder vi ikke, kan vi kun takke os selv for manglende succes, udtalte Pep.
Bayern spiller i morgen en vigtig kamp ude mod rivalerne fra Dortmund, som har alt at vinde efter en forfærdelig sæsonstart og en midterplacering.