Geniet
Af Michael Kjærbøl – Fodboldforfatter
Finn Laudrup med den kælne boldbehandling og sublime sparketeknik fylder 80 år i dag.
Da Laudrup bragede igennem i Vanløse IF midt i 60’erne vakte han opsigt med sin overlegne teknik og suveræne overblik. Den unge innerwing havde et niveau hvor få – om nogen overhovedet – i dansk fodbold havde befundet sig. I 1967 fik talentet debut på A-landsholdet, og han blev straks en nøglefigur på det dygtige unge nationalmandskab, som Ernst Netuka satte sammen. Laudrup excellerede med tre scoringer og et ocean af oplæg i 14-2-nedsablingen af Island, og ligesom mange andre på dette lovende landshold, blev han professionel året efter. Mange havde nok forventet at se Finn Laudrup i en større europæisk klub, men det blev østrigske Wiener Sportclub der løb med den ekstraordinære individualist.
Genialitet i sig selv gør det dog ikke alene. Laudrups indstilling og mentalitet var nok en anelse for tilbagelænet til at talentet blev indfriet på en optimal facon. Laudrup nød det dejlige Østrig, men det sportslige haltede. I alt fald i forhold til forhåndsforventningerne.
I 1971 vendte playmakeren tilbage til dansk fodbold for at spille for Brønshøj. På landsholdet spillede Laudrup 10 kampe i 1971-72, men med lidt skuffende udbytte. Han virkede ikke nær så ”sulten” og opsat som i gennembrudssæsonen fire år tidligere, og det stod klart for enhver, at han ikke var blevet nogen bedre fodboldspiller i Wien. Det blev dog til en stærk præstation mod Skotland i juni 1971, hvor The Tartan Boys blev slået med 1-0 i Idrætsparken. Laudrup scorede det danske mål, og var sammen med Ulrik le Fevre blandt de mest fremtrædende. Skottekampen blev imidlertid den ene af kun to landskampsejre i de omtalte 10 opgør. Sejren var da også en næsten isoleret succesoplevelse for ”det nye landshold”, der havde deltagelse af udlandsprofessionelle.
Da Finn Laudrup i 1973 blev spillende træner i ambitiøse Brøndby IF, regnedes han generelt for færdig på topplan. Men et comeback i KB i 1976 viste at dette ikke var tilfældet. På et forrygende offensivt KB-mandskab viste Laudrup pludselig takter som i sin ungdoms vår. Geniet fik en sen opblomstring og henrykkede publikum med delikate pasninger og kælen teknik.
Efter næsten 7 års fravær blev Laudrup, som 33-årig, atter udtaget til A-landsholdet, i forbindelse med Kurt Nielsens afskedskamp i Idrætsparken mod Sovjet. Nogen særlig positiv oplevelse blev det dog desværre ikke, eftersom russerne vandt med 2-1 på et selvmål af Laudrups klubkammerat, Ole Højgaard. En anden KB’er, Torsten Andersen, scorede det danske mål. Landskampen blev Finns 19. og sidste.
Desværre var Finn Laudrup plaget af skader i sæsonen 1980, da KB vandt det danske mesterskab, og han fik derfor kun nogle få kampe. Det er måske spekulativt, men jeg vover alligevel den påstand, at Finn Laudrup passede skidt ind i træner John Kramers krav til et større fysisk output, end den spillestil der havde karakteriseret KB under Mario Astorri. I alt fald skiftede Laudrup til Brøndby IF efter mesterskabssæsonen.
I 1981 afrundede Finn Laudrup således den aktive karriere ved at medvirke til, at Brøndby for første gang i historien rykkede op i 1. division. Drømmen om at spille på hold med sønnen Michael i ligasammenhæng, blev dog aldrig opfyldt.
Stort tillykke med den runde dag!
Billedet: Finn Laudrup i debutlandskampen mod Ungarn i 1967. Selv om Danmark tabte med 2-0, så stod det klart for publikum, at her var en midtbanedirigent med helt særlige evner.
