Brøndby IF spillede sig torsdag aften videre i pokalen.
De blå-gule fra Vestegnen var torsdag aften på besøg i Vejle, hvor de skulle forsøge at spille sig videre i pokalen, men det var bestemt ikke uden problemer for Thomas Nørgaards mandskab.
Efter 38 minutters spil bragte Mathias Jensen nemlig hjemmeholdet i front med 1-0.
Brøndby fik dog udlignet bare to minutter senere, da Marcus Younis sendte bolden i netmaskerne til 1-1.
I anden halvleg fik Vejle en gylden mulighed for at bringe sig i front på ny, da de fik tilkendt et straffespark, men her missede Gustav Marcussen altså fra 11-meter-pletten.
Og det udnyttede Sho Fukuda til at sikre Brøndby sejren, da han scorede til slutresultatet 1-2 i det 84′ minut.