I Kongsvinger er man ikke i tvivl om, at Daniel Job bliver den største transfer i klubbens historie.
FC København er fredag blevet sat i kraftig forbindelse med den nigerianske offensivspiller Daniel Job, som til dagligt slår sine folder i Norges anden bedste fodboldrække for klubben Kongsvinger.
Meldingerne går allerede på, at FC København skulle have afgivet et bud på i omegnen af 18,5 millioner kroner, og det er altså ikke faldet i god jord i det norske, hvor klubbens direktør, Esben Nystuen, har langet kraftig ud efter løverne.
Og selvsamme Esben Nystuen er da heller ikke i tvivl om, der bliver tale om et rekordstort salg, når og hvis Daniel Job forlader Kongsvinger.
– Der er interesse fra de klubber, du nævner, men generelt er der interesse overalt. Skulle jeg stå her og navngive klubberne, ville vi stå her i lang tid. Der er ingen tvivl om, at det bliver Kongsvingers største transfer i historien, hvis vi sælger Daniel, sagde Esben Nystuen til norsk TV 2 torsdag.