Pione Sisto er meget glad for de tre hårde point i Montenegro.
Pione Sisto spillede en fin kamp for Danmark, der her til aften hentede tre vigtige point mod Montenegro.
Celta Vigo-stjernen løb, løb, driblede, løb og løb, og han erkendte også, at han var en træt mand efter kampen.
– Det var hårdt…, indledte han til Kanal 5 og tilføjede.
– Det handler om at give alt, hvad man har, og det gjorde vi i dag. Vi var ikke så meget i overtal i situationer, hvor vi gerne ville være det, men vi står fint, og vi er godt tilfredse.
Søndag venter Rumænien i gruppens sidste kamp.