Real Madrid har sikret sig Yan Diomande fra RB Leipzig.
Det oplyser transferjournalisten Fabrizio Romano, som har givet den store handel sit velkendte »here we go«.
Real Madrid og RB Leipzig nåede natten til mandag til enighed om en transfersum på mere end 100 millioner euro.
Den 19-årige kantspiller forventes at rejse til Madrid i løbet af ugen, hvor han skal gennemgå sit lægetjek og underskrive sin nye kontrakt.
Aftalen med den spanske storklub kommer til at gælde frem til sommeren 2031.
Dermed slår Real Madrid flere andre europæiske storklubber i kampen om ivorianerens underskrift. Paris Saint-Germain var længe med i jagten, men trak sig efter uenighed om de økonomiske betingelser.
Diomande skiftede til RB Leipzig i sommeren 2025 og fik hurtigt sit store gennembrud i Bundesligaen.
Hans præstationer sikrede ham prisen som Bundesligaens bedste debutant i sæsonen 2025/26.
Den unge offensivspiller er især kendt for sin fart, sine driblinger og sin evne til at udfordre modstanderne én mod én.
Der mangler fortsat en officiel præsentation fra Real Madrid, men aftalen mellem klubberne er på plads, og Diomande skal nu færdiggøre de sidste formaliteter.