Jordan Henderson kan meget vel være på vej til Chelsea.
De seneste dage er Jordan Henderson blevet sat i kraftig forbindelse med et skifte til Chelsea, og nu ser et skifte ud til at rykke nærmere.
Den 36-årige midtbanespiller er nemlig blevet enig med Brentford om at ophæve kontrakten.
– Jeg forlader Brentford med stor taknemmelighed for den mulighed, klubben gav mig, og for den støtte og omsorg, som jeg og min familie har fået fra første dag, udtaler Jordan Henderson, som nåede at spille 34 kampe for Premier League-klubben.
Dermed tyder alt altså også på, at den tidligere Liverpool-profil rykker til Chelsea på en fri transfer.