West Ham har været på rov i den skotske storklub.
Selvom West Ham har udsigt til at spille Championship i minimum en sæson, så har de alligevel gravet pengepungen frem i sommerens transfervindue.
The Hammers har nemlig netop præsenteret Celtic-profilen Arne Engels som ny mand i klubben, efter de har købt ham fri for 22 millioner pund – svarende til cirka 192 millioner danske kroner.
Den 22-årige midtbanespiller er blevet udstyret med en aftale frem til sommeren 2031 med en option på yderligere et år.
Arne Engels selv glæder sig også over skiftet.
– Det er fantastisk at være her. Jeg er begejstret og glæder mig utroligt meget til at komme i gang, siger han til klubbens hjemmeside.
– Det er et virkelig spændende projekt at blive en del af – at forsøge at vende tilbage til Premier League. Det er det store mål, lyder det fra Arne Engels.