Bo Svensson var en lettet mand efter onsdagens sejr.
FC København var i store problemer onsdag aften i Conference League-kvalifikationskampen mod FC Polissya, da løverne fik fightet sig til en 2-1 sejr efter at have spillet med en mand i undertal i hele anden halvleg, efter Suzuki modtog et direkte rødt kort.
Og derfor var Bo Svensson også en lettet mand efter slutfløjt, hvor han samtidig roste den ukrainske modstander.
– Alle fik set, at det ikke var så dårligt et hold, vi spillede imod. Vi havde problemer igen, men forsvarede os bedre end i de to andre kampe. Og så blev anden halvleg en fight med en mand nede. Drengene gør alt med tre kampe i benene på seks dage.
– At vinde mod det hold på baggrund af, hvad der skete i anden halvleg, må jeg bare sige, at jeg er stolt over. Vi har problemer, fordi modstanderen er god. Vi prøver mange ting, men de er godt sammenspillet og godt skolet.
– Vi må ærligt sige, at over to kampe var modstanderen bedre, men vi havde nogle afgørende offensive sekvenser fra Robert, og så forsvarede vi os godt i dag – især på indlæg, lyder det fra Bo Svensson.